De forglemtes kor. En surreel bio-akustik af efterladte uvæsentligheder. Gensidigt afhængige i deres arbitrære placering. Andet var mere end som så, men praksis sætter sig i materien, og herfra skal efterlivet strømme. Skindet holder varmen lidt endnu. SKIN er en lydinstallation, hvori der foregår en række ceremonier, der frisætter en skjult energi i hengemte objekter. Objekterne er fundet i kælderen fra et dødsbo; de er uden affektionsværdi, og udvalgt for deres resonante og scenografiske kvaliteter, der kan fortælle en nonverbal historie om et levet liv. Under ceremonierne bringes objekterne til live ved at finde deres indre stemme. Dette gøres ved en delikat og intens brug af akustisk feedback og særligt resonante kobberfjedre, samt lettere skift i objekternes tyngdepunkter, der alt sammen skaber en art bioakustisk ambience. Der anvendes ingen forudindspillede lyde eller effekter. Alt foregår live og således er kompositionen særdeles levende og responsiv, også på eksterne påvirkninger fra publikum. Som at befinde sig i en metafysisk verden, hvor tingene vi omgiver os med til dagligt, pludselig kommunikerer som dyrene i en regnskov. Som lyd-komposition er SKIN en vekslen mellem frigørelse og tæmning af energi, der absorberes af objekterne og omdannes til en stemme, en klang. Disse klange udgør en akustisk biotop af irregulære mønstre, som søger mod hinanden for at samles og opnå større gennemslagskraft gennem den fysiske materie. Som strømme af smeltevand der løber ned af bjerget og danner større og større vandløb, vil en handling udbrede sig i installationen og efter et stykke tid finde sin plads i den større helhed. En dans mellem stasis og kaos i livs- og dødslignende adfærdsmønstre.